Erhvervenes udledning af drivhusgasser

Det direkte energiforbrug i de grønlandske husholdninger foranledigede ca. 22 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser i 2013. Erhvervene stod dermed for de resterede knap 78 pct., jf. figur 3.1.

 

Figur 3.1. Drivhusgassernes fordeling på husholdninger og erhverv 2013

Kilde: Grønlands Statistik

 

Landbrug, fiskeri mm. bidrog med 24 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser. Bidraget kom overvejende fra fiskefartøjernes udledninger.

 

Energi- og vandforsyning bidrog i 2013 med knap 17 pct. af udledningerne. Erhvervet omfatter hele forsyningen af el og fjernvarme.

 

Transport stod ligeledes for 17 pct. af udledningerne. Udslippene omfatter alle udslip fra virksomheder, der udfører transport som en serviceydelse for andre erhverv og husholdninger. Derimod omfatter de ikke udledninger fra den transport, som andre erhverv og husholdninger udfører med egne person-, vare- og lastbiler.